Foto: Iben Bagge
En mandag aften med fart på
Skrevet af: Iben Bagge17. april 2023
Mandag aften var træningen hos herresenior 1 skiftet ud med en omgang gokart hos Ballerup Gokart Center.
Der blev kørt Le mans med to på hvert hold og det viste sig hurtigt, at flere spillere er langt hurtigere på gokartbanen end på fodboldbanen :)
Der var så også dem, som ikke havde travlt med at komme først, og flere gange måtte se sig overhalet af føreholdene.
Hurtigste tid på 36,060 blev sat af holdets næstældste mand, Zeder, skarpt forfulgt af yngste spiller, Markus Juhl, med 36,355.
Vinderne blev da også Zeder og makkeren Tide. På en flot andenplads blev det Markus Juhl og hans makker Peter Johansen og på en tredjeplads kom Rasmus Brøns og makker Kasper Vilfort.
I morgen er truppen tilbage på banen og det bliver første træning på græs, hvilket nok skal blive en stor fornøjelse!
Tak til vores sponsor Ballerup Gokart Center for et godt arrangement!
Støt vores sponsorer - de støtter os!