Tdligere spiller vender hjem til BSF Powerchair Football
Foto: Daniel Egeberg

Tdligere spiller vender hjem til BSF Powerchair Football

Skrevet af: Daniel Egeberg / Kasper Moesgaard Christiansen
25. marts 2026

Sophie vender hjem til BSF Powerchair Football efter et halvt år i Holbæk, hvor hun har spillet 10 ud af 12 kampe i grundspillet i Liga 2, og har scoret 20 mål og lavet 2 assister 💪

Inden skiftet til Holbæk, spillede Sophie først 5 år i Copenhagen Bad Boys og senere næsten 10 år i BSF Powerchair Football da Copenhagen Bad Boys i 2016 fusionerede med Ballerup-Skovlunde Fodbold og skiftede navn til BSF Powerchair Football.

Sophie har været med til at vinde 3 Danmarksmesterskaber og deltaget i 2 Champions Cup (Champions League). Så det er en erfaren spiller vi kan byde velkommen tilbage, og glæder os til at have Sophie til rådighed i slutspillet om oprykning til Liga 1.

Sophie Braendbyge får trøjenummer 90, og har trænet med holdet den sidste månedstid.