Foto: Lars Sabroe
BSF WOMEN FORTSÆTTER MED AT STYRKE TRUPPEN
Skrevet af: Gert Sørensen03. august 2026
Kvindefodbold, BSF´s spillertrup og klubskifte.
Ballerup-Skovlunde fodbold har fået tilgang af tidligere Solrød FC og Allerød spiller Julie Jessen Børner.
Børner kom faktisk til BSF tidligere på året og er nu på sin sidste del af sin genoptræning med hjælp fra BSF’s fysioterapeuter og fysisk træner, efter sin korsbåndsskade i 2025. Børner har tidligere spillet en hel del divisionskampe for Allerød (2. div) og er tidligere Danmarksmester i Futsal med Allerød. Derudover har Børner også spillet i Solrød FC (1. div).
BSF har en stolt tradition inden for kvindefodbolden og har en målsætning om at komme tilbage til toppen af dansk kvindefodbold og minimum være en fast del af B-ligaen, samt være med i kvalspillet til A-ligaen over tid. Trænerteamet ser derfor frem til at Julie træder ind spillertruppen og udtaler:
Børner er en fysisk stærk og teknisk dygtig midtbanespiller. Hun kan spille alle positioner på midtbanen og er særlig stærk i rollen som playmaker, til at læse spillets udvikling, og til at sætte sin direkte modstander af. Hun arbejder altid hårdt for holdet, og er rigtig stærk i 1 vs. 1 dueller, sparker godt til bolden og er meget afleveringssikker i hendes aktioner i opbygningsspillet. Børner bidrager altid med godt humør, og stor lærevillighed til træningerne.
Julie udtaler i forbindelse med skiftet til BSF
Jeg har været rigtig glad for mit skifte til BSF. Jeg er blevet taget rigtig godt imod af både pigerne og staben bag, og jeg ser det som det helt rigtige sted for mig til også at komme tilbage efter min korsbåndskade. Derudover så jeg glæder jeg mig til den kommende sæson med pigerne og være med til at spille os op i B-Ligaen
Vi siger velkommen til Julie
