Foto: Jacob Helmbo Hansen
Holdet spasmager
Skrevet af: Kasper Moesgaard Christiansen18. april 2022
Så er det blevet tid til endnu en spillerartikel, denne gang om vores nr. 8, Jacob.
Jacob siger selv:
"Jeg synes det er superfedt at gå til Powerchair Football fordi jeg ikke belaster min krop da jeg ofte har ondt, men også fordi jeg kan blive rigtig god til det uden at min krop sætter en stopper for hvor god jeg kan blive. Det vigtigst for mig er nok sammenholdet. Før Powerchair Football har jeg gået til ridning, svømning og for en kortere periode til bordtennis, så jeg har været lidt rundt omkring. Når jeg ikke er til fodbold, interesserer jeg mig for politik og kan godt lide at se fodbold, men mest når landsholdet spiller."
Holdkammeraterne siger:
"Jacob er holdets spasmager, han er altid klar med en god vittighed eller en sjov bemærkning. Derudover er han meget arbejdsom på banen og går meget op i at han selv forbedrer sit spil. Derudover er han god til at stå i vejen og bryde bolden"