Oversigt over Ballerup Idrætsby og BSF's anlæg
Herover finder du BSF's baneoversigten og hele området omkring Ballerup Idrætspark. Med et omfattende anlæg bestående af mange forskellige baner og faciliteter kan det være en stor hjælp at orientere sig via oversigten, særligt for nye spillere, forældre, modstandere og gæster i klubben. Oversigten giver derfor et samlet billede af både BSF’s egne områder, herunder baner, og de øvrige faciliteter i Ballerup Idrætspark.
BSF’s klubhus fungerer som klubbens naturlige samlingspunkt og er et vigtigt centrum for både det sportslige og sociale fællesskab i klubben. På oversigten er klubhuset markeret med en rød prik, så det er nemt at finde for alle besøgende. Det er også her du finder omklædningsrummene.
Ballerup Idrætspark rummer et stort antal fodboldbaner med forskellige funktioner og kvaliteter, som hver især danner ramme om klubbens mange aktiviteter året rundt. Anlægget benyttes dagligt til både træning, kampe, stævner og øvrige arrangementer på tværs af alle årgange.
Bane 1 til 9 er 11-mands baner, hvor to af dem er med lys.
Bane 13A og 13B er 8-mands baner.
'Flyvepladsen', som danner ramme om mange af klubbens børnestævner, aktiviteter og træninger for de yngste spillere, består af 3- og 5mands baner, samt Bane 12, som er en 8-mands bane.
Kunstbane 1 er en 11-mands bane og vores ældste på anlægget.
Kunstbane 2, som er en 11-mands bane, og Kunstbane 3, som er en 8-mands bane, er af nyere dato og åbnede hel præcist i december 2023.
Top Danmark Hallen er en overdækket hal med en 11-mands kunstgræsbane, hvor der også findes omklædningsrum tilknyttet.
Stadionbanen, også kendt som Opvisningsbane 1, anvendes primært til større klubkampe, særlige arrangementer og udvalgte kampe med ekstra tilskuermæssig interesse.
Opvisningsbane 2 er indhegnet og med udskiftningsbokse, som også bruges til udvalgte 11-mands kampe.
