Åben træning hos BSFs herresenior 2

Åben træning hos BSFs herresenior 2

01. marts 2023

Sidder du bare i sofaen og ved ikke, hvad du skal bruge dine aftener på? Så skulle du komme en tur ud til åben træning på vores Serie 3 hold. 

Vi søger nemlig lige nu nye holdkammerater til vores hold 2 og vi kan tilbyde et godt træningsmiljø samt et super kammeratskab på tværs af vores herreseniorhold.

Den åbne træning finder sted torsdag den 9. marts 2023 fra kl. 19:30-20:30 på kunstbanen på Marbækvej 10 og varetages af vores cheftræner og assistenttræner fra vores Sjællandsseriehold.

Ved spørgsmål kan HS ansvarlig Michael Falcham kontaktes på mf@bsfodbold.dk.