Turen går til Herstedøster

Turen går til Herstedøster

Skrevet af: René Zedler
22. marts 2024

I morgen “rejser” vi til Herstedøster.

Det bliver ikke trætte ømme ben efter en lang køretur til Herstedøster, som kommer til at præge spillet i morgen. Det bliver til gengæld vores første optræden på græs i 4 mdr., hvilket naturligvis godt kan sætte sit aftryk på spillet. Det må og kan dog ikke have indflydelse på hverken vores indstilling, parathed og ansvarsfølelse overfor opgaven, som vi desværre manglede i sidste weekend.

Opgaven er defineret og målet er klart.

“Mød op i den bedste udgave af jer selv og gør jeres allerbedste” så tager vi 3 point med hjem i en såkaldt 6 points kamp.

Vi er desværre igen ramt af en del skavanker og andre afbud, men lørdag bliver der muligvis gensyn med en spiller, som har været savnet i rigtig lang tid, idet Tommy Vu for første gang i mange måneder er at finde på bænken. Et comeback som vi længe har set frem til.

Vi håber endnu en gang på stor opbakning fra jer alle.

Lørdag kl. 12:00

Herstedøster Stadion
Bymosevej 4
2620 Albertslund