Foto: Iben Bagge
En 1.halvleg, hvor kynisme var nøgleordet
Skrevet af: Flemming "Køge" Petersen07. september 2021
En 1. halvleg som hverken Birkerød eller BSF sent vil glemme. Et højt pres med direkte spil mod Birkerøds mål gav 4 scoringer på bare 15 minutter- 4 forskellige slags scoringer.
Allerede efter 7 min. headede Andreas Haugaard BSF foran 1-0 ved et indlæg fra Jonas Zederkopff på bagerste stolpe. Og 5 min. senere scorede selvsamme Haugaard til 2-0 ved et klassisk saksespark uden chance for Birkerøds målmand. Selvom Birkerød var på bolden i denne periode, blev de stresset til at lave fejl kva vores konstante pres.
Presset resulterede i endnu en scoring, da der blev lavet straffespark i Birkerøds felt. Emil Tidemand eksekverede resolut straffesparket til 3-0.
5 min. intervallerne forsatte, hvilket betød, at scoring nummer 4 faldt i det 22.min. En erobring på Birkerøds halvdel satte en hurtig omstilling i gang, hvor Andreas Haugaard lagde en perfekt bold til Emil Tidemand, som takkede ved at hamre bolden op i nærmeste målhjørne.
En hæsblæsende 1. halvleg, som begge hold skulle ind i pausen og bearbejde.
Kampen endte 4-0 til BSF, hvilket betød, at der ikke blev scoret yderligere i 2. halvleg. Birkerød kom ud fra pausen med et par taktiske ændring, men formåede ikke at kapitalisere på disse. Omvendt, havde vi (BSF) svært ved at finde rytmen igen efter 1. halvleg.
Masser af læring fra både 1. og 2. halvleg, som skal diskuteres og trænes den kommende uge.
Haugaard fik bamsen med sine 2 mål og 1 assist.
Se billeder fra kampen i Kampgalleriet