God sæson for BSF’s Transitionshold
Skrevet af: Gert Sørensen03. november 2020
Tilbageblik på en klar godkendt sæson for BSF’s kvindeserie Øst hold.
Sidste kamp er slut og vi kan se tilbage på en efterårssæson som er gået over alt forventning, i foråret 2020 lige inden corona satte en stopper for alt fodbold i en længere periode, så det skidt ud for holdet, på en god dag var vi 6 spillere til træning og spillerne havde på et krisemøde med klubbens kvindeudvalg bedt om hjælp til at finde en løsning eller trække holdet.
Det endte heldigvis ikke med det sidste og her et lille halvt år efter, er vi nu 20 piger i truppen og der er plads til at dem der ikke kan træne fast 2 gange om ugen også kan være med på holdet, vi har fået en del “gamle” BSF elitepiger i gang med bold igen og fået tilgang udefra, så det ser positivt ud for vores transitions hold frem mod forårssæsonen hvis coronaen tillader at vi spiller bold.
Hvis jeg skal prøve sætte ord på efterårs-sæsonen og hvad der har gjort at vi har haft en så flot sæson?
Først og fremmest så fortjener alle spillerne en ekstremt stor ros for den indsats de har leveret her i efteråret både til træning og kamp, og så har der været et godt samarbejde med både U18 og kvindesenior 1 når vi har haft behov for at få hjælp, og især i starten af sæsonen var det nødvendigt, mens vi senere på sæsonen har kunne ”klare” os selv i forhold til at have nok spillere klar til kamp efterhånden som der kom flere spillere til.
Holdet er bygget op omkring mange unge spillere og vi har i sæsonen benyttet 28 spillere og gennemsnitsalderen har været 18 år, jeg er derfor mega stolt som træner for den 4 plads vi endte på og ser frem til det fortsatte arbejde med spillerne.
Vi ser frem mod foråret
Vi kommer til at bygge videre på vores udvikling både individuelt og holdmæssigt og er så klar til at byde nye spillere velkomne, vi har allerede oplevet at tilgangen af nye spillere har været med til at højne konkurrencen i truppen og skubbe til udviklingen. Så alt i alt, så føler jeg at vi er godt på vej og jeg er sikker på at både tilgangen af nye spillere og de tiltag som vi gør også på det sociale område, vil komme holdet til gode."
Der er stort potentiale i holdet og jeg glæder mig som nævnt til at arbejde videre med dem
VI er klar til at byde nye spillere velkomne
Vi træner her i vintersæsonen tirsdage fra 19:00-20:30 og torsdage kl. 19:30-21:00, begge dage i Topdanmark Hallen (Indendørs kunstgræsbane) – Hvis du har lyst til at blive en del af holdet eller bare prøve det af, så er du mere end velkommen til at kontakte holdets træner Gert Sørensen på mail ges@fdc.dk eller mobil 29433763
Du kan læse mere om holdet her