BSF indgår samarbejdsaftale med to klubber
Skrevet af: Kristina Kragh Kanstrup06. marts 2023
Det er med stor glæde, at vi kan præsentere en samarbejdsaftale mellem pigeafdelingerne i BSF og Albertslund IF, samt mellem BSF og Helsinge Fodbold. Efter en rigtig fin dialog mellem klubberne er der pr 1.marts 2023 indgået en samarbejdsaftale, hvis målsætning er, at udvikle pigefodbolden yderligere i klubberne.
Fremover vil klubberne sparre med hinanden omkring træning og udvikling af både børne- & ungdomspigefodbolden. Klubberne vil optimere udviklingsmulighederne for de dygtigste spillere, ligesom der vil blive fokuseret på at give endnu flere piger muligheden for at udvikle sig yderligere indenfor fodbolden.
- Det er første skridt på vejen, vi ser frem til løbende at byde endnu flere klubber velkommen i samarbejdet. Jeg er meget glad og tilfreds med, at kunne starte det hele ud med lige netop Albertslund og Helsinge, der begge arbejder hårdt hver eneste dag via dygtige og engagerede ildsjæle, for at give pigerne de bedst mulige forhold på fodboldbanerne. Det vil vi gerne bakke op om, og være med til at udvikle endnu mere, og det arbejde ser vi i BSF enormt meget frem til, udtaler Head of Coaching i BSF Kenneth Nielsen.
Vi ser frem til et rigtig godt samarbejde på og udenfor banerne med både Albertslund IF og Helsinge Fodbold.