Ballerup-Skovlunde Fodbold og Keepers har indgået samarbejde

Ballerup-Skovlunde Fodbold og Keepers har indgået samarbejde

02. marts 2021

BSF og Keepers har indgået samarbejde om levering af målmandshandsker til klubbens 1. hold.

Aftalen henvender sig primært til klubbens Danmarksserie hold, 1. Division kvinder og U18 piger.

Udover at skulle levere Keepers handsker til klubbens 1. hold, vil keepere i resten af klubben også nyde fordele af samarbejdet. De vil kunne købe Keepers handsker til en favorabel pris.

Målmandshandsker er et vigtigt værktøj til en keeper, derfor skal det også være i orden uden at det fuldstændig ødelægger økonomien i klubben.

Jannick og Sonny fra Keepers udtaler:

Vi er sindssygt glade for denne aftale.

Denne aftale med Ballerup-Skovlunde fodbold er i den grad med til at sætte Keepers endnu mere på landkortet. BSF er en stor klub og ved at deres keepere har taget så godt imod vores handsker, er vi dybt taknemmelige for, men det beviser også at vores handsker holder hele vejen. Vores fornemste opgave er at kunne tilbyde BSFs medlemmer top målmandshandsker til en pris der er til at betale. Vi har skabt en handske der er fuldstændig på højde med andre anerkendte top mærker, men blot til halvdelen af prisen.

BSFs formand Michael Falcham udtaler:

Vi er i BSF rigtigt glade for vores nye aftale om målmandshandsker. Vi er glade for, at vi nu også kan tilbyde vores medlemmer målmandshandsker af en høj kvalitet til en god pris. Ud over den aftale vi har lavet, håber vi, at trænere og målmænd, som ikke er indbefattet i aftalen, vil bakke op og handle deres målmandshandsker hos Keepers.

 

Keepers er et dansk målmandshandske brand.

Ønsker du at vide mere kontakt:

Sonny Laudrup Vestergaard eller Jannick Plytsgaard på info@keepers.one

Se mere på www.keepers.one