BSF til Danmarksmesterskabet
Foto: Jens Berglid

BSF til Danmarksmesterskab i Futsal

Skrevet af: John Walsh
08. marts 2020

Danmarksmesterskabet i Futsal blev søndag spillet i Holbæk Sportsby og Ballerup-Skovlunde Fodbold deltog med både U18 Piger og U16 Piger.

U16 Pigerne

U16 Pigerne spiller semifinale allerede kl. 10.00 mod Mejrup GU og tabte BSF pigerne desværre 5-1 til et velspillende hold  fra Liga 1 i Jylland. Mejrup GU ligger i Holstebro området.

U16 piger skulle derfor spille om bronzemedaljerne og modstanderen var Roskilde Pigefodbold som havde tabt 8-5 til Aab. Kampen der blev spillet kl. 13.30 blev spændende, men endte desværre med et knebent nederlag på 2-1 så desværre endte BSF pigerne på den kedelige 4. plads som kun giver æren af at være kommet helt til DM.

Efter kampens slutfløjt røg pigerne hurtig i bad og ud i bilerne, da de skulle være i lufthavnen kl. 16.00 for at tage videre til Tyrkiet på træningslejr. God tur.

U18 Pigerne

U18 pigerne skulle også spille semifinaler først og de skulle op mod MG & BK fra Middelfart. De spiller til dagligt i DBU Vest U18 Liga2. U18 pigerne kom også op mod en overmagt og tabte kampen 6-3 og skulle derfor også spille om Bronzemedaljerne.

Modstanderen var B. 73, Slagelse, som faktisk ikke har haft et U18 hold i den netop overstået sæson, så spillere må spille U16 og kvindesenior til daglig. B. 73, Slagelse tabte deres semifinale 5-1 til Viborg Q.

Selvom det var et træt BSF-hold så lykkedes det dem at slå pigerne fra Slagelse 4-1 og kunne dermed hjemtage Bronzemedaljerne til BSF.

STORT TILLYKKE  med dem.