God sæson for BSF pigeungdomsfodbold.

God sæson for BSF pigeungdomsfodbold.

Skrevet af: Gert Sørensen
09. december 2019

 

Tilbageblik på en god sæson for BSF pigeungdomsfodbold

Sidste kamp er slut og vi kan alle gå på en fortjent juleferie med en god portion tilfredshed og stolthed efter en sæson, der har været præget af mange flotte opvisninger, god spænding og udvikling på alle hold.

Vores 5 satsningshold i pigeungdom har alle leveret præstationer der indfrier vores ambitioner især på selve udviklingen af den enkelte spiller og de respektive hold, og der har der været et godt sammenhæng mellem hold og trænere. I en tid hvor der er stor fokus på de gode fodboldmiljøer for piger og alle snakker om gode historier så er det også vigtigt, at vi tør snakke om resultater. Det er nemmere at udvikle i vindermiljøer og vi ønsker at udvikle vindermentalitet, men hele tiden have for øje at resultater ikke må ske på bekostning af udviklingen.

U13 Piger

 

Klubbens yngste satsnings hold gik ind til sæsonen med spillere som for de fleste spilleres vedkommende havde spillet på klubbens U13 breddehold i foråret og vi var derfor meget spændte på hvad sæsonen ville bringe. Det lykkedes desværre ikke at finde en træner til holdet i sommers og jeg måtte derfor selv træde til og træne holdet. Med et godt supplement af spillere fra vores dygtige U12 afdeling og fra vores U14 liga 1 hold til kampene har holdet udviklet sig positivt gennem sæsonen og spillerne har fået mere og mere tro på egne evner, men vi har været presset når vi har mødt fysisk stærkere modstandere, men pigerne har taget kampen op og leveret en god sæson.

 

U14 Piger

 

Holdet består af mange individualister med fantastiske spidskompetencer og holdet har haft en sæson med en opadgående udviklingskurve - der gennem hårdt arbejde, fokus og en stor vilje, har gjort at pigerne har flyttet sig meget fra udgangspunktet i august. Det gælder individuelt og som hold.

Holdet startede op med en masse piger fra forskellige grupper i BSF og ude fra - relationer blev lynhurtigt skabt både på og uden for banen, hvilket er meget imponerende.

Sæsonen er mere end godkendt – holdet har vist at de hører til i toppen af landet. Første med en 2. plads i Stensballe og derefter en flot 2 plads i U14 Liga 1 med samme point som puljevinderne, men med en lidt dårligere målscorer. De har også prøvet sig af i udlandet mod nogle af de bedste hold fra Europa og der imponerede de også med flot spil.

Potentialet på holdet er stort og det er en meget talentfuld gruppe af piger, hvilket 11 spilleres udtagelse til seneste DBU U14 talentcenter samling i november måned også vidner om.

Holdets træner er allerede i gang med planlægningen af næste sæson og med så mange måneder til udviklingsarbejde vil vi med garanti se et hold der både holdmæssigt og individuelt kommer til at stå stærkere i den nye sæson.

 

U15 Piger

 

Vi valgte til denne sæson at oprette et U15-1 hold og tilknytte dem eliteafdelingen da vi fik en masse dygtige spillere op fra vores U14 afdeling hvoraf flere spillere havde været inde omkring DBU U14 talentcentret. Vi har derfor haft stor fokus på dette hold og vi fik ligeledes også tilknyttet en licens træner til at træne pigerne.

Da holdet også er et udviklings hold i forhold til klubbens U16 øst 1 hold, valgte vi at de skulle spille i en U16 række i turneringen. Holdet har trænet sammen med U16 øst 1 truppen ud fra et ønske om at kunne tilbyde spillerne det bedst mulige trænings- og udviklingsmiljø, med optimale vilkår for spillerne, holdet har vist imponerende styrke i turneringen og vundet deres række.

 

U16 piger

 

Dette hold har været igennem en flot udvikling og holdet er blevet stærkere og stærkere som sæsonen er skredet frem. Konkurrencen om pladserne er blevet skærpet og det har løftet niveauet i truppen og fået pigerne til at steppe op til træning og kamp hvor de hele tiden presser hinanden. Det har gavnet både den enkelte spiller og holdet.

Det bliver til en 5 plads i en række med mange dygtige hold og holdet har vist at de kan spille op med de bedste i rækken og har i anden halvdel af turneringen kun tabt 1 kamp. Det er det hold der har lukket færrest mål ind af alle gennem hele sæsonen, vi er derfor optimistiske i forhold til den kommende sæson, hvis holdet og spillerne fortsætter den udvikling de har gang i, og samtidig får scoret lidt flere mål for chancerne og spillet har været til det og holdet har spillet sig i forårets pokalsemifinaler ved senest at slå Farum i kvartfinalen.

Ved seneste DBU U15 talentcenter samling her i december måned var der 3 spillere udtaget.

Vores breddehold i U16 har ligeledes haft en flot sæson, med sejr i Kronborg Cup i sommers og en førsteplads i turneringen har de også vist vores breddeafdeling frem på fornemmeste vis hvor trænerteamet bag holdet har ydet en stor indsats for at få det til at fungerer.

 

U18 Piger

 

Vi mistede i foråret desværre vores ungdomslicens og dermed plads i U18 DM rækken. Vi valgte at fortsætte med samme sportslige setup som hvis vi var en U18 DM klub og trods det at vores daværende cheftræner sagde farvel i sommerferien da han blev tilbudt et job han ikke kunne sige nej til, og assistenttræner Jens Berglid måtte overtage cheftræner rollen, en rolle som han er vokset i gennem sæsonen, så havde vi en klar målsætning om at vi skulle vinde U18 øst rækken. Holdet skuffede ikke og gik ubesejret gennem efterårssæsonen uden pointtab.

Vi kan som klub ikke være andet end tilfredse med efterårssæsonens resultat og ydermere blev holdets anfører efter optræning gennem hele efteråret flyttet fast op i kvindeliga truppen her sidst på sæsonen, hvor det også blev til debut i kvindeligaen. Pigerne har gennem hele sæsonen arbejdet godt, og der er ingen tvivl om at holdet nok skal blive klar til den nye sæson, hvor det alt overskyggende mål er at få generhvervet licens til igen at kunne spille i landets bedste pigeungdoms række.

Klubben har arbejdet målrettet på at skabe grundlag for at ansøge om denne licens igen i foråret 2020. Vi håber at dette arbejde vil bære frugt når der skal uddeles licens.

 

Tak for opbakningen 

Til slut skal der lyde en rigtig stor tak for den kæmpe indsats de respektive trænereteams og ledere omkring holdene har ydet. Stor tak for den store forældreopbakning der har været på alle holdene og ikke mindst kæmpe tak til de trænere, der arbejder med vores breddespillere.

Alle har fortjent at nyde den vel overståede sæson. Alle har været en del af noget større, så lad os alle bruge juleferien til at lade batterierne op, således vi kan tage fat efter ferien med samme energi, tro og passion for pigefodbolden i BSF.

Tak til bestyrelse og kvindeudvalget for deres opbakning samt til de sponsorer som har støttet holdene med trænings- og spilletøj. Det er en støtte vi sætter stor pris på.

Tak til Team Ballerup for støtten til vores kvinde- og pigeelite fodbold, en støtte der gør det muligt at fortsætte med at udvikle vores talenter og vores elitemiljø.

Ny oplevelse lige om hjørnet 

Der vil i den kommende sæson blive stor fokus på holdudvikling med vægt på organisering og indhold af træning i forhold til vores spillestil, men også individuel spillerudvikling vil der være stor fokus på. Vi ønsker at udvikle talenter der kan begå sig på klubbens bedste kvindesenior hold. 

Der venter mange spændende oplevelser for vores ungdomshold i foråret. U18 rejser i februar til Florida på træningslejr som optakt til den nye sæson, og vores U16 hold planlægger en træningslejr i uge 7 til Tyrkiet. U13-U16 holdene deltager i den nye sæson blandt andet i Future Cup.

Tak for en god sæson og nyd juleferien.

 

Gert Sørensen

Sports- og talentansvarlig.