Ny sportschef i BSF kvindeliga
Foto: Gert Sørensen

Ny sportschef på BSF kvindeliga

Skrevet af: Gert Sørensen
03. juli 2019

Mandag den 1/7-2019 var der officiel vagtskifte på cheftrænerposten hos Ballerup-Skovlunde Fodbolds Kvindeliga hold. Peer Lisdorf overtager opgaven som cheftræner fra Thomas Maale, som har været cheftræner for holdet siden maj 2017. Vi mister dog på ingen måde Thomas Maale i BSF, da han overtager rollen som Sportschef for Kvindeliga holdet.

Thomas har allerede været i gang med dette arbejde siden turneringen stoppede i maj og arbejder målrettet på at styrke truppen med nye spillere på de rigtige positioner. Lige nu arbejdes der på at skaffe forstærkning til den offensive del af truppen og her arbejdes der med en del emner.


Thomas skal ligeledes arbejde med det sportslige setup omkring holdet og lægge den sportslige linje i samarbejde med Peer Lisdorff og hans team. 


BSF ønsker Thomas tillykke med det nye job og ser frem til den kommende sæson som vi er helt sikker på bliver mere spændende end i de forrige sæsoner med lanceringen af Den Nye Kvindeliga.