BSF modtager 145.000 i støtte fra Team Ballerup
Skrevet af: Simon Knudstrup01. februar 2023
Ved den årlige nytårsfest for foreningerne i Ballerup Kommune, blev BSF atter i år kaldt på scenen for at modtage en check fra borgmesteren på vegne af Team Ballerup. Det gør vi for vores talentarbejde i pige- og kvindeafdelingen, hvor vi i vores elite set up blandt andet igen i år har licens til at spille i de højeste rækker.
BSFs formand, Jakob Villadsen, modtog af borgmesteren en check på 145.000. Det er meget værdsat og en støtte, som vi sætter pris på og som er et vigtigt økonomisk skridt for dels at forblive i toppen af dansk pige og kvinde-talentudvikling, men også at sætte yderligere skub i vores talentarbejde.
Støtten er et betydeligt bidrag til kvindeeliteafdelingens budget og er dermed med til at sikre et højt uddannelsesniveau på klubbens trænere og træningsfaciliteter, der sikrer, at vi kan udvikle vores setup samt tiltrække spillere og trænere.
BSF takker Team Ballerup og de bagvedliggende sponsorer for støtten, samt for det daglige samarbejde med Team Ballerup, der bidrager med at udvikle på BSF som organisation og på det træningsmiljø og setup vi tilbyder vores spillere og trænere.
Team Ballerup består af erhvervsvirksomheder og Ballerup Kommune, der gennem deres medlemskab yder støtte til talent- og eliteprojekter inden for idrætsområdet, Team Ballerup støtter den etablerede eliteidræt samt udviklingen af nye talenter, for eksempel gennem træningslejre, træneransættelser, bedre træningsvilkår, det rette udstyr med videre og yder også støtter til uddannelse og organisationsudvikling, for eksempel gennem kurser for ledere og trænere samt erfaringsudveksling mellem foreninger og inddragelse af idrætspsykologer i atleternes konkurrence forberedelse.
Du kan læse mere om Team Ballerup her