Foto: Nanna Wincentz Ludvig
2-0 over Fredensborg og ubesejret i fire kampe i streg
Skrevet af: Nanna Wincentz Ludvig25. oktober 2024
Efter 5-1 i sæsonens første møde mellem BSF og Fredensborg var målet igen 3 point, da holdene mødtes igen en måned senere. Selv om Fredensborg gjorde sit, lykkedes det BSF at tage en 2-0 sejr med hjem.
Lørdagens kamp lagde ud med en chance til Fredensborg i kampens første minut, hvorefter BSF begyndte at markere sig og spillede sig frem til flere afslutninger, men uden mål til følge. For mens BSF's chancer var flere, var Fredensborgs større. BSF's største chance i indledningen kom efter et kvarter, da Louise Rahbek Kansings skud blev afrettet at et Fredensborg-hoved og gik snert forbi målet.
Mens holdet i høj grad var sat op til at forhindre omstillinger fra Fredensborg, var det fortsat svært at spille egne chancer store nok til at score. Men efter 35 minutter lykkedes det at udnytte, at bolden forblev i spil efter netop en af disse. Keeperen kunne ikke holde fast i kuglen ved stolpen, og med hurtige reflekser fik Johanne Hauge Smith tilbageerobret den løse bold, og snart sendte Emma Foged Christensen den over målstregen.
I første halvlegs sidste sekunder var værterne tæt på en udligning. Lærke havde taget sig af den første afslutning, men Fredensborg beholdte bolden, og alene foran mål blev bolden alligevel headet over overliggeren.
Sejr understreget med mål allersidst
Fredensborg kom igen godt fra start og havde hurtigt to store muligheder, men Lærke Rasmussen klarede overbevisende begge forsøg.
Lidt længere tid gik der, inden BSF var i nærheden af gæsternes mål, men afslutningen godt fem minutter inde i halvlegen gik langt over.
Fredensborg fortsatte med at have presse, men BSF fik kontrol over det, og skuddene kom længere og længere udefra. Med ti minutter igen fik værterne alligevel bolden i målet, men offsiden var markeret inden bolden kom over stregen.
Efter det formåede BSF at forhindre Fredensborg at komme til mere, og 1-0 så ud til blive det endelige resultat. Men Louise Rahbek Kansing ville det anderledes. I en omstilling i de døende sekunder lobbede hun til sidst bolden over keeperen og fordoblede føringen til slutresultatet 2-0.
I de øvrige kampe blev det ligeledes til udesejre. Samtidig med BSF vandt Sundby 3-0 over Allerød, mens Ølstykke en time senere slog Slagelse med 3-1. BSF bibeholder femtepladsen med nu 13 point - heraf 10 hentet i de seneste fire kampe - og er blot 2 og 1 point efter henholdsvis Ølstykke og Slagelse på de to pladser lige ovenover. Begge hold har spillet en kamp mere end BSF.
Næste modstander for BSF er bundholdet Allerød, som BSF slog 2-1 i sæsonens allerførste kamp. Kampen spilles hjemme i Gryden, lørdag 26. oktober, kl. 11.