Endnu en kamp endte 1-1
Foto: Iben Bagge

Endnu en kamp endte 1-1

Skrevet af: Christian Jørgensen
11. maj 2021

Vi tog i onsdags mod KFUM, der må siges at have haft en meget flot sæson indtil videre. En kamp med masser af nerve, og desværre for os en hulens masse brændte (store) chancer.

Vi startede chancemæssigt som lyn og torden denne onsdag aften. Inden for de første 5 min af kampen havde vi 2 store chancer, der desværre ikke blev omsat til scoring. Føringen skulle vi dog kun vente yderligere 1 minut på, da Zinck viste målnæsen og headede bolden i mål efter en kommunikations fejl mellem KFUM målmand og forsvar. Vi stoppede ikke med at skabe chancer og spille direkte fodbold efter scoringen. Vi fik tilspillet os et par af de store yderligere, men en offside Tide og uskarpe afslutninger gjorde, at føringen ikke blev større. KFUM havde svært ved at skabe chancer, så Palle havde ikke meget at se til i 1. halvleg.

2. halvleg bliver mere åben. KFUM får bedre fat, vi sidder for langt fra dem i presset, og får ikke gjort tingene færdigt foran kassen. KFUM begynder at komme tættere og tættere på vores mål, og samtidig med vi ikke udnytter de chancer vi får sker der det, som så ofte sker i fodbold - modstanderen scorer. Simpelt, men meget effektivt, får de banket kuglen i kassen. Upresset KFUM spiller smider læderet ind i boksen, hvor deres farlige store angriber står. Han tager den ned med brystet forbi Keun, sparker den mellem benene på Palle i målet, og så står den pludselig 1-1, og vi er på hælene efter vi skulle have lukket ballet tidligere. 15 min tilbage af kampen og vi har svært ved at komme ud af det hul vi røg ned i. KFUM presser på og får skabt halve og 1 kæmpe chance som Palle meget fornemt holder ude af målet. Ret skal være ret. Vi har også 1-2 chancer man godt kunne have ønsket mål på i slutfasen. Sådan gik det ikke og vi må tage til takke med det ene point. Ærgerligt pointtab set på 1. halvleg og indtil udligningen hvor vi ‘bare’ skal lukke kampen. Semi heldigt point med tanke på KFUM har en kæmpe chance kort før slutfløjt.

Vi tager en tur til Union torsdag hvor endnu en spændende kamp venter. Vi jagter benhårdt 3 point.