Foto: Iben Bagge
Ærgerligt nederlag i første hjemmekamp
Skrevet af: Marko Rajovic28. august 2023
Efter kampen mod Taastrup forrige lørdag, skulle vi i torsdags forsøge at følge op på det gode resultat.
Første hjemmekamp i Gryden, og man skulle tro, at vi kunne sætte os op og vinde kampen.
Første halvleg blev dog alt andet end god. Jeg ved ikke, om det var fordi det var en hverdagskamp eller hvad det var, men af den ene eller anden grund kom vi slet ikke ordentlig ud fra omklædningen og var klar efter startfløjt. Vi manglede bevægelse, lavede mange fejl på kuglen og var for langt fra i duellerne. Dette betød også at vi kom bagud 0-1.
Anden halvleg var en diametral modsætning. Vi var meget bedre på bolden og splittede i store perioder Herstedøster fuldstændig ad. Vi skabte flere store chancer og havde vel et par stykke på træværket og lidt forbi. Vi får sågar et straffespark, men får desværre ikke scoret.
Derfor et nederlag, hvilket set på spil og chancer var ærgerligt! Der er ikke så meget andet at gøre end at komme op på hesten igen, og få 3 point på lørdag.
Vi ses derude