De gamle drenge ka' stadig
Foto: Iben Bagge

De gamle drenge ka' stadig

Skrevet af: Iben Bagge
28. juni 2022

I BSF er vi stolte af at kunne tibyde fodbold for alle aldre. Helt fra Tumlingebold til Super veteran. Det er bare ikke så tit, at vi får fortalt om vores veteranhold. Størstedelen af spillerne der, er tidligere Ballerup- eller Skovlundespillere og deres medlemsskab i klubben går derfor flere årtier tilbage.

Flere af dem har tidligere spillet i både divisionerne, superligaen og nogle endda også i udenlandske klubber - så graver man dybt i historien på disse hold, vil man kunne finde en masse guld og gode historier.

I løbet af den senest uges tid har jeg overværet kampe hos 3 af vores 5 veteranhold og jeg skal lige love for at de gamle drenge kan endnu! Der er god intensitet og temparament i kampene og svinestreger og heftige diskussioner forekommer også stadig - også over dommerkendelser :)

Selvfølgelig går det ikke så hurtigt som det har gjort, men jeg er alligevel ret imponeret over, hvor meget disse gutter giver sig i kampens hede.

Se billeder fra kampene i galleriet i toppen.

Det er også blevet til lidt holdbilleder på min vej rundt:

Veteran +50

 

Veteran +55

 

Super veteran +60

 

OBS! Da skader forekommer hyppigere i disse rækker, er der masser af plads til flere, så tøv ikke med at kontakt de ansvarlige på holdene, hvis du kunne tænke dig at spille lidt bold igen! :)