
BSF KVINDESENIOR 2 SØGER NYE HOLDKAMMERATER.
Skrevet af: Lone Frantzen03. januar 2023
Kom og bliv en del af os…
Hvad siger du til at blive en del af et fodboldhold med engagement, højt niveau og ikke mindst godt humør?
Så har vi det rette hold til lige netop dig. Bliv en del af BSF´s Kvindesenior 2 hold og se frem til mange hyggelige timer i godt selskab.
Vi træner 2 gange om ugen på BSF´s baner i Ballerup. I vinterperioden træner vi i Topdanmark Hallen (Kunstgræsbane) og på Kunsten ved klubhuset.
Træningen består af mange forskellige øvelser, hvor alle kompetencer har mulighed for at blive udviklet og vores spilsystem også trænes. Vi gør brug af seriøsitet, men dette betyder ikke, at vores træninger ikke er hyggelige. Både trænere og spillere nyder at komme til træning. Der er altid fuld gas på, samt højt humør, jokes og andet spas, der trænes også taktisk i forhold til spillestil.
Vi er et hold der også vægter det sociale højt og har derfor månedlige fælles spisninger og laver også andre sociale ting sammen, alt sammen for at styrke fællesskabet.
Derudover har BSF også et Kvindesenior 1 hold og et U18 DM, som vi samarbejder med. og dette samarbejde giver mulighed for optræning og brug af spillere fra disse trupper i vores kampe hvis det giver mening for spilleren.
Holdet skal i foråret spille i kvindesjællandsserien og målet er oprykning til Kvindeserie Øst.
VI søger nye spillere til vores hold, og du er mere end velkommen til at komme til prøvetræninger hos os, hvis det skulle have din interesse, du skal dog have spillet fodbold før.
Vi glæder os rigtig meget til at se dig med snørede fodboldstøvler.
Træningstider: tirsdage 18:00-19:30 på kunsten ved klubhuset og torsdage 19:00-20:30 i Topdanmark Hallen.
Har du lyst til at vide mere om holdet, er du meget velkommen til at kontakte holdleder Lone Frantzen på mobil 21629255 eller mail lonfr@brondby.dk