U5-U6 Piger (20-21)
Praktisk information
Spillerne skal være omklædt og klar senest 5 minutter før træningsstart.
Nye spillere er meget velkomne. Har dit barn lyst til at prøve fodbold i BSF er I velkommen til at kontakte en træner for at aftale første fremmødedag.
Vi tilbyder 2 ugers gratis prøvetræning inden indmelding.
Om BSF U6 Piger
BSF U6P er for piger født i 2020 og 2021.
Holdet deltager i DBU Sjællands børneturneringer fra august til maj, hvor der spilles 3-mands fodbold. Derudover prioriterer vi deltagelse i udvalgte betalingsstævner, hvor der opkræves brugerbetaling fra de deltagende børn.
Vi ønsker, at fodbolden skal være et sted, hvor:
- børn mødes af nærværende og ansvarlige voksne, der sætter barnets behov først
- fællesskab og venskaber er lige så vigtige som spil og mål
- leg og læring går hånd i hånd i en tryg og inspirerende ramme
- børn får mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo
Vi vil gå forrest i arbejdet med at skabe en positiv og bæredygtig børnekultur, hvor fodbold bruges som redskab til både personlig og sportslig udvikling.
Træning og holdledelse
Træning og holdledelse varetages af forældretrænere og frivillige. Vi arbejder løbende på at tilknytte flere trænere.
Barnets møde med BSF
Når et barn deltager i træning og kamp på BSF U6P, skal det opleve:
- Træning med legende og udviklende aktiviteter
- At blive mødt som et barn på sit eget niveau
- Et trygt miljø med plads til alle
- At blive behandlet med respekt af trænere, medspillere, forældre og modstandere
- Glæden ved klubliv og fællesskab
Hvad forventer BSF af spillerne
Vi forventer, at spillerne:
- Møder til tiden og er klar til træning
- Taler pænt til trænere, medspillere og modspillere
- Udviser fair play til både træning og kamp
- Respekterer BSF’s værdier og repræsenterer klubben positivt
Forældre i BSF
Forældre spiller en central rolle i BSF og jeres engagement er afgørende for, at vi kan skabe gode og velfungerende årgange.
Barnet skal altid have en voksen til stede i forbindelse med træning, stævner og arrangementer. I hjælper jeres barn bedst ved at støtte det i at fungere i et miljø med mange børn og voksne.
Forældrerollen i BSF er kendetegnes ved:
- Respekt for trænerne og deres beslutninger
- En ordentlig omgangstone ved banen
- Ingen instruktion af spillerne under træning og kamp (varetages udelukkende af trænerne)
- Ingen kommentarer til dommere eller modstanderens spillere og forældre
- Overholdelse af klubbens regler og retningslinjer
Ind- og udmeldelse
Ind-og udmeldelse i BSF foregår online ved at benytte linket nedenfor. Her fremgår og kontingentpriser på de forskellige årgange.
Ind- og udmeldelse
Vel mødt – BSF - Ballerup-Skovlunde Fodbold
