April måneds ungtræner profil

April måneds ungtræner profil

Skrevet af: Kristina Kragh Kanstrup
06. maj 2026
Som noget nyt i BSF, vil vi hver måned sætte fokus på en af vores fantastiske ungtrænere- og frivillige,
som vi kalder 'Månedens ungtræner/frivillig i BSF'. Vi har så mange fantastiske kræfter, som er fundamentet i vores klub der sikrer, at vores børn, unge og voksne kan spille fodbold.
Formålet er at anerkende deres store indsats og motivere vores ungtrænere og frivillige,
samtidig med at vi kan lære hinanden at kende på tværs af køn og årgange.

⚽️ MÅNEDENS UNGTRÆNER PROFIL - JONATHAN HERHOLD ⚽️

April måneds ungtræner profil er 13-årige Jonathan Herhold, som til daglig spiller på vores 2012 årgang, hvor han træner tre gange om ugen plus kampe eller stævner i weekenderne. Han har mange gode minder fra sin BSF tid, men et af de bedste var,
da han var med til at vinde pinsecup 🙌
Jonathan er ungtræner for vores U7-drenge én gang om ugen, hvor han gør en tydelig forskel for både spillere og trænere. Allan, som er cheftræner for U7, nævner, at han altid møder op med et smil og et stort engagement, som smitter af på både børn og vokse. Han har udviklet sig meget som træner og han er god til at have drengene selv. Til træning styrer han en fast station alene og det gør han rigtig flot - han er et kæmpe forbillede for drengene! ✨

På trods af sin unge alder rummer han mange af de egenskaber, vi i BSF værdsætter i arbejdet med børn. Han er en nærværende og dygtig træner, og har derfor allerede fået flere ansvarsområder – noget han selv fremhæver:
”Jeg har mange gode minder i BSF, men som træner er det helt klart enten mit første stævne, hvor jeg fik lov at have ansvaret for et af holdene – eller den dag, jeg blev ansat som ungtræner.”

Da han var yngre, havde han selv en ungtræner, som inspirerede ham til at gå samme vej.
”Det er sjovt at træne børnene. Det er fedt at lære dem noget, især når de bliver begejstrede over at lære noget nyt – og de lærer virkelig hurtigt. Jeg har altid gerne villet være træner, og så fik jeg muligheden på min lillebror Cornelius' hold. Jeg havde selv en ungtræner, da jeg var mindre, så jeg vidste, det var noget man kunne blive i klubben, og det har jeg godt kunne tænke mig længe."

Lige nu er der også ungtrænere tilknyttet på hans eget hold, og det motiverer ham endnu mere, til at forfølge sin drøm,
om at blive ungdomstræner på højt niveau.
Tak for din indsats, Jonathan – vi er virkelig glade for, at du er en del af BSF!
Vi glæder os til at følge din fortsatte udvikling som træner i klubben ⚽️
Hvis I ser Jonathan på anlægget, så giv ham en highfive - det fortjener han 💪

I et samarbejde mellem BSF og CaféBSF, fik Jonathan i går overrakt et gavekort til caféen på 150 kr.,
som anerkendelse for sin store indsats 👍🏻